Press release -
København kåret som Europas førende krydstogthavn 2025 – for andet år i træk
Ved en ceremoni på Sardinien den 22. oktober blev København udnævnt som Europas førende krydstogthavn 2025 af World Travel Awards.
Prisen, som er baseret på stemmer fra kvalificerede personer inden for rejse- og turismebranchen samt forbrugere, er et vidnesbyrd om København som en fantastisk helårsdestination og regionalt krydstogtsknudepunkt med fremragende faciliteter og logistik. Prisen afspejler desuden et samarbejde i verdensklasse på tværs af sektorer i turismebranchen og værdikæden inden for krydstogt i København, Danmark og hele regionen. Endelig fremmer Copenhagen Malmö Port (CMP) strategiske, langsigtede samarbejder med en bred vifte af krydstogtsrederier.
Prisen blev modtaget på Sardinien, Italien, af Luis de Carvalho, Commercial Cruise Director, og Birgitte Krabbe, COO – begge fra CMP.
”Vi er beærede over igen at modtage denne prestigefyldte anerkendelse. At vinde prisen to år i træk er et stærkt bevis på CMP-teamets og vores partneres dedikation til at levere oplevelser i verdensklasse til krydstogtsgæster, der besøger vores havn. En stor tak til vores fantastiske kolleger hos CMP, vores partnere i Cruise Denmark – Copenhagen and Beyond, vores lokale samarbejdspartnere og leverandører i København, og ikke mindst vores loyale krydstogtsrederier og passagerer. Jeres fortsatte tillid og støtte inspirerer os til at blive ved med at forbedre, innovere og udvikle os”, siger Luis de Carvalho, Commercial Cruise Director, Copenhagen Malmö Port.
Prisen kommer oveni Seatrade Cruise Award for Port of the Year 2025, som CMP vandt sidste måned. Derudover er CMP og København nomineret til prisen som verdens førende krydstogthavn ved World Travel Awards, hvor afstemningen er åben frem til den 26. oktober.
I 2024 modtog CMP næsten 1 million krydstogtsgæster fordelt på Malmö, Visby og København. Den danske hovedstad bød velkommen til over 818.000 krydstogtsgæster og 280 anløb. 106 af anløbene i København var turnarounds (hvor skibet skifter passagerer), og 26 skibe valgte at tilbringe mindst én nat i hovedstaden. Forventningen for 2025 er over 850.000 gæster og omkring 300 anløb i København. CMP samarbejder med Cruise Denmark – Copenhagen and Beyond, Visit Copenhagen og næsten 60 aktører for at levere effektive og givende gæsteoplevelser.
World Travel Awards blev etableret i 1993 for at anerkende, belønne og fejre højeste standarder inden for rejse-, turisme- og hotelbranchen. København har tidligere vundet prisen som Europas førende krydstogthavn i 2008, 2010, 2011, 2012, 2024 og 2025.
For yderligere information kontakt venligst:
Ulrika Prytz Rugfelt, Chief Communications and Sustainability Officer, Copenhagen Malmö Port AB
E-mail: ulrika.prytz@cmport.com, telefon: +46 (0)70 252 00 98.
Luis De Carvalho, Commercial Cruise Director, Copenhagen Malmö Port AB
E-mail: luis.decarvalho@cmport.com, telefon: +45 22 21 01 31.