Skip to content
Photo by: Hufton & Crow
Photo by: Hufton & Crow

Press release -

Fuldskala CO2-fangst rykker et stort skridt nærmere ARC

120 mio. euro til et fuldskala CO2-fangstanlæg er nu næsten inden for rækkevidde ARCs og CMP’s fælles projekt er gået videre i udskilningsløbet om midler fra EU’s Innovationsfond.

Ud af 311 projekter fra hele EU er ARCs og CMP’s innovative projekt blevet udvalgt til at være blandt de sidste 70 projekter, der den 23. juni 2021 sender en hovedansøgning afsted til EU's Innovationsfond om støtte.

”Vi er der ikke endnu, men udmeldingen og anerkendelsen fra EU er et afgørende og vigtigt skridt for at komme videre med CO2-fangst i stor skala på ARC,” siger ARCs direktør, Jacob H Simonsen.

Vil fjerne 500.000 ton CO2 årligt

Får ARC og CMP del i støtten, er det verdensberømte affaldsenergianlæg et stort skridt tættere på at kunne fjerne 500.000 tons CO2 årligt fra udledningen og dermed levere massive klimaforbedringer for Danmark. Derudover vil det hjælpe København i mål med sin ambition om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

”Hvis vi lykkes med den her ansøgning, er vi et stort skridt tættere på at bidrage gevaldigt til både Københavns og regeringens klimamål. Det kræver dog også national opbakning, så vi afventer med stor interesse regeringens nationale strategi for CO2-fangst og -lagring inden sommerferien. Med de rette beslutninger kan Danmark endnu en gang trække i den grønne førertrøje og tjene til inspiration for resten af verden med alt, hvad der potentielt følger af eksport af dansk know-how”, udtaler Jacob H. Simonsen.

Projektet kan skabe mange grønne arbejdspladser, og den indfangede CO2 skal slagres på og derefter sejles fra CMP’s havn på Prøvestenen til en lagringsfacilitet i undergrunden.

”Det er med stor glæde, at vi har modtaget nyheden om, at vi er et skridt nærmere realiseringen af et anlæg til CO2-fangst i stor skala, som kan bidrage markant til både lokale og nationale klimaambitioner – og som derudover viser, hvordan havnen kan spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. I dette tilfælde ved, at Prøvestenen skal fungere som platform for udskibning af den indfangede CO2 og på sigt potentielt også til udnyttelse andetsteds, eksempel i PtX-sammenhænge og dermed som komponent til udvikling af grønne e-fuels i transportsektoren”, siger CMP’s adm. direktør, Barbara Scheel Agersnap.

Såledeskan den indfangede CO2 også omdannes til grønne brændstoffer og skabe grønne løsninger til sektorer, der ikke umiddelbart kan elektrificeres.

I slutningen af 2021 bliver det afgjort, om ARC og CMP modtager millionstøtten fra EU.

For yderligere information, venligst kontakt

Sune Martin Scheibye, Presseansvarlig, ARC. Telefon: +45 24600222

Ulrika Prytz Rugfelt, PR & Corporate Communications Manager, Copenhagen Malmö Port AB.
E-mail: ulrika.prytz@cmport.com, Telefon: +46 (0)70 252 00 98. 

Topics

Categories

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Related content

CMP er med i stor EU-ansøgning om CO2-fangst på Amager Bakke, der kan gøre København CO2-neutral i 2025

CMP er med i stor EU-ansøgning om CO2-fangst på Amager Bakke, der kan gøre København CO2-neutral i 2025

​Et anlæg til CO2-fangst skal reducere udledningen fra Amager Ressourcecenter (ARC) med 500.000 ton CO2 årligt og kan dermed bidrage markant til Københavns Kommunes mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Copenhagen Malmö Port (CMP) bliver en central aktør i at opbevare og distribuere den indfangede CO2 til skibe, som sejler CO2’en til lagring i gamle oliefelter i Nordsøen.

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark