Press release -
Malmö stad styrker investeringerne i Malmö havn med 30 årsplan
PRESSEMEDDELELSE
Malmø 15. juni 2020
Malmö stad fortsætter bestræbelserne på at styrke Malmö som havneby, og præsenterer i dag en ”Masterplan”, der indeholder byens langsigtede ambitioner for aktiviteterne i Malmö havn. Planen er et klart billede på, hvordan kommunen ønsker, at udviklingen af havnen i Malmö skal se ud de næste 30 år, og hvordan man skal arbejde hen mod de overordnede mål med udgangspunkt i rollen som havneejer.
Byen fortsætter med at investere i havneudviklingen i Malmö. En masterplan for Malmö havn er den første overordnede plan, kommunen har udarbejdet for havnedriften. Udover det langsigtede perspektiv indeholder den også en handlingsplan med aktiviteter, der skal understøtte udviklingen.
- Malmö er en by, der vender blikket mod omverdenen. Havnen har en vigtig betydning for vores identitet. Med masterplanen fortsætter satsningen på at være en moderne havn med høje bæredygtighedsmål. Havnene strategiske beliggenhed giver effektive logistikløsninger til kombineret skibsfart, jernbane og vej, siger formanden for teknikudvalget Andreas Schönström (S).
De overordnede mål, der er identificeret i masterplanen, er, at havneområdet skal være en del af et bæredygtigt samfund ved at bidrage til øget beskæftigelse i regionen, og at arealerne skal anvendes effektivt og give et godt afkast til byen.
- Ved aktivt at arbejde med udviklingen af Malmö havn, vil vi bygge videre på byens arv og muliggøre udvikling af virksomheder og arbejdspladser ud fra den tid, vi lever i. Med udgangspunkt i havnens og de havnerelaterede virksomheders interesser, skal havnen udvikle sig bæredygtigt, siger næstformanden for teknikudvalget Håkon Linné (L).
- Som havneoperatør har vi gennem lang tid haft et tæt samarbejde med Malmö stad om udviklingen af havnen i Malmö, og vi glæder os over den klare, langsigtede plan. Udviklingen af både havnen og den direkte forbundne Malmö Industripark har et stort potentiale til at forme fremtidens logistik med en trimodalitet og effektiv omladning mellem forskellige transporttyper. Med en masterplan bliver det tydeligt over for markedet, at vi, gennem bæredygtige samarbejder med aktører i området, vil kunne tilbyde en stærk løsning for den logistik, der går mellem Sverige, Norden og kontinentet, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO i Copenhagen Malmö Port.
Malmö Industrial Park er et ekspansivt industriområde, hvor der tilbydes attraktive industriarealer til havnerelaterede aktiviteter. For kort tid siden stod det klart, at den hollandske logistikvirksomhed, Westerman Multimodal Logistics etablerer sig her, da Malmö Kommune udlejer industriarealet med byggeret til ejendomsselskabet Real Estate, som bliver Westermans udlejer. Den nye etablering betyder ikke kun 50 nye arbejdspladser på anlægget, men også øget beskæftigelse i brancher med tilknytning til transport og logistik samt de øvrige erhvervsliv i Malmö-regionen.
Kontakter:
Nina Nordin, projektsekreterare, fastighets- och gatukontoret, Malmö stad, nina.nordin@malmo.se, +46 0709-341686
Andreas Schönström (S), tekniska nämndens ordförande, Malmö stad, andreas.schonstrom@malmo.se, 0709-116897
Håkan Linné (L), tekniska nämndens vice ordförande, Malmö stad, hakan.linne@malmo.se,0701-893631
Johan Ullenby, ansvarig för Norra Hamnen, Copenhagen Malmö Port, johan.ullenby@cmport.com, +46 706 924 141