Skip to content
Malmö Logistic Centre etableres i Norra Hamnen i Malmö

Press release -

Malmö Logistic Centre etableres i Norra Hamnen i Malmö

PRESSEMEDDELELSE
20 december 2019

I dag underskrev CMP (Copenhagen Malmö Port) og den familieejede Malmberg-koncern en aftale om tildeling af jord, der støder op til Norra Hamnen i Malmø. I februar påbegyndes opførelsen af Malmö Logistic Centre – et anlæg til omlastning, crossdocking og midlertidig opbevaring af gods.

En del af anlægget vil fokusere på håndtering af specialtransporter, med sidehåndtering af gods med dimensioner, der afviger fra standard, samt lastning og losning af containere. Den anden del af anlægget kommer til at bestå af en konventionel, isoleret lagerhal til håndtering og opbevaring af standardgods.

Anlægget er optimalt placeret i umiddelbar tilslutning til både færgeforbindelser og containerhavn i Norra Hamnen i Malmö til at håndtere eksport og import af varer. Anlægget vil have en høj sikkerhedsklassificering, både når det handler om beskyttelse mod indbrud og personsikkerhed. Toldmyndigheder til godkendelse af gods vil desuden være til stede på anlægget.

Arealet, der stilles til rådighed, er cirka 12.000 kvadratmeter, og der opføres bygninger på cirka 5.000 kvadratmeter.

- Vi er utrolig glade for muligheden for at etablere denne nye anlægstype i havnen i Malmö. Den unikke placering giver os forudsætninger for at tilbyde vores kunder en rigtig god service med mulighed for at håndtere alle typer af gods, siger Erik Malmberg, CEO for Malmö Logistic Centre

- Etableringen af Malmö Logistics Centre lige ved siden af Norra Hamnen er strategisk vigtig for udviklingen af CMP og de samarbejder, vi opbygger. Malmö Logistics Centre vil kunne tilbyde tilpassede tjenester til aktører, der allerede benytter havnen i dag, men også til alle nye og kommende kunder, siger Johan Ullenby, Head of North Harbour, Copenhagen Malmö Port.

Kontakt:
Erik Malmberg
CEO Malmö Logistic Centre
erik.malmberg@malmologisticcentre.se
+46 40 35 85 34

Johan Ullenby
Head of North Harbour - CMP
johan.ullenby@cmport.com
+46 70 692 41 41

Fakta:

Om Malmö Logistic Centre:
Malmö Logistic Centre er et nyetableret selskab i Malmberg-koncernen, der også tæller logistikvirksomheden Begoma. Begoma er en af Sveriges største privatejede logistikvirksomheder med en omsætning i omegnen af 300 MSEK og med seks kontorer i tre lande. Koncernen drives af brødrene Fredrik, Henrik og Erik Malmberg.

Om Copenhagen Malmö Port:
CMP, Copenhagen Malmö Port, er en af de største havne- og terminaloperatører i Norden samt en af de største krydstogtterminaler i Nordeuropa. CMP er en af 83 europæiske core ports, der af EU anses for at være særligt betydningsfulde for udviklingen af de nye transportkorridorer i Europa.

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark