Skip to content
Krydstogtskibe lægger midlertidigt til kaj i Visby

Press release -

Krydstogtskibe lægger midlertidigt til kaj i Visby

PRESSEMEDDELELSE 
Visby 30. april 2020

Copenhagen Malmö Port, CMP, som lejer krydstogtkajen af Region Gotland, hjælper rederierne med at lade krydstogtskibe lægge midlertidigt til i Visby. Dermed befinder alle krydstogtskibene sig allerede det rigtige sted, før opstarten af krydstogtsæsonen i Østersøen.

- Rederierne rundt om i verden har tømt deres skibe for passagerer og begrænset antallet af besætningsmedlemmer til det minimale. Derfor er der nu behov for at lade skibene lægge til kaj, så de har adgang til spildevandsanlæg og opfyldning af forsyninger til besætningsmedlemmerne, men også for at undgå at belaste miljøet unødigt.For at minimere den samlede miljøpåvirkning er det et bedre alternativ at lade skibene lægge til ved land. Hvis skibene skal sejle rundt på havene, skal de holde hovedmotorerne i gang. Hvis de ligger ved kaj, er det kun hjælpemotorerne, der må køre. I den verdensomspændende krise, vi befinder os i lige nu, er det vigtigt, at vi alle hjælper hinanden for at minimere krisens effekter, siger Henrik Ahlqvist, Head of Cruise & Ferry, Copenhagen Malmö Port AB..

Også i Region Gotland er man positiv overfor, at skibene lægger til kaj i Visby.

- Det faktum, at krydstogtskibene ligger midlertidigt ved krydstogtkajen i Visby, så krydstogtaktiviteterne hurtigt kan komme i gang, når sæsonen går i gang, gavner i sidste ende både det gotlandske erhvervsliv og turismen på øen. Udbruddet af Coronavirussen har skabt en vanskelig situation for os alle, og det er derfor vigtigt, at vi hjælper hinanden. Vi har haft en god dialog med CMP om situationen, siger teknisk direktør Patric Ramberg.

Myndighederne har krævet, at besætningen, som omfattes af forordningen om midlertidigt indrejseforbud i Sverige, ikke må gå i land på Gotland. De skal blive ombord og forlader ikke skibet. Skibene har heller ikke fuld besætning. Derimod handler det om, at holde besætningen på det minimale.

Skibene har egne læger og sygeplejersker ombord. Hvis nogen eksempelvis skulle blive ramt af Covid-19 ombord, skal skibet sejle til en karantænehavn, da Visby ikke er karantænehavn.
Det første skib anløber den 3. maj, og det andet den 8. maj.

For yderligere information, kontakt venligst:
Henrik Ahlqvist, Head of Cruise & Ferries, Copenhagen Malmö Port AB
E-mail: henrik.ahlqvist@cmport.com, telefon: + 46 706 01 40 85

Mats Eriksson, havnechef, Region Gotland
E-post: mats.eriksson@gotland.se, telefon: +46 498 26 94 75

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark