Skip to content
Foto: Stockholms Hamnar/Per-Erik-Adamsson
Foto: Stockholms Hamnar/Per-Erik-Adamsson

Press release -

Havne samarbejder om hurtig og sikker genåbning af den vigtige krydstogtforretning

Den 15. juni ankommer årets første krydstogtskib til Sverige, hvor passagererne får lov til at gå i land i Göteborg, Visby og Stockholm. Den forsigtige genåbning, som er gjort mulig takket være et samarbejde mellem havne og myndigheder, sender et positivt signal til både internationale krydstogtrederier og den svenske turistindustri.

Da covid-19 pandemien ramte i 2020, blev den globale krydstogtbranche stort set udslettet, hvilket også var tilfældet i Sverige. Under krisen har havnene i Stockholm, Visby og Göteborg samarbejdet om at udvikle en fælles tilgang til og et regelsæt for rederierne med henblik på en sikker genåbning af branchen.

"Takket være de fælles protokoller og klare forholdsregler og procedurer for anløb, som vi har udarbejdet sammen med de relevante myndigheder, kan rederierne forholde sig til et ensartet regelsæt. Det forenkler genåbningen af den vigtige krydstogtforretning," udtaler Joakim Larsson, fagborgmester i Stockholm med ansvar for Stockholms Hamnar.

Rederierne har også påtaget sig et stort ansvar med klare og strenge regler for håndtering af anløb under covid-19 pandemien, hvilket har lettet drøftelserne med havne og myndigheder.

"Det faktum, at vi fra de svenske havnes side tidligt, slog os sammen og udarbejdede planer for, hvordan vi skulle håndtere skibene og passagererne, er en succes, som vi nu kan høste frugterne af. Når vi i Göteborg taler med rederierne, giver de udtryk for, at vi har håndteret situationen godt ved løbende at tilpasse vores planer og kommunikere tydeligt om de regler, der har været i kraft. Vi føler også, at de svenske myndigheder har været meget lydhøre og tilgængelige med støtte," fortæller Martin Meriwall, krydstogtchef, Göteborgs Hamn.

Den 15. juni ankommer årets første krydstogtskib, hvor passagererne får lov til at gå fra borde. Det bliver et såkaldt boblekrydstogt, hvor passagererne skal holde sig til deres egen "boble" med eksempelvis hver sin charterbus og egne tider på museer, så passagererne ikke blander sig med lokalbefolkningen. Alle passagerer er testet for covid-19, der er betydeligt færre passagerer end på et normalt krydstogt, og der gælder strenge adfærdsregler om bord.

"Det har været både spændende og lærerigt at arbejde sammen med Stockholms Hamnar og Göteborgs Hamn om en tryg og sikker genåbning i samråd med grænsepolitiet, epidemiologer, den svenske sundhedsstyrelse og rederierne. Nu har vi rigtig gode løsninger på plads og glæder os til at byde de første krydstogtpassagerer velkommen til Sverige," siger Henrik Ahlqvist, Sales Director Cruise, Copenhagen Malmö Port.

Alene i Stockholm-regionen bidrager krydstogtindustrien med en samlet økonomisk effekt på næsten 2 mia. SEK og 1100 arbejdspladser, hvilket udgør en væsentlig andel af den hastigt voksende turistbranche. 

For yderligere information, venligst kontakt:

Ulrika Prytz Rugfelt, PR- & Communications Manager, Copenhagen Malmö Port AB,
+46 702 52 00 98, ulrika.prytz@cmport.com

Stefan Strömberg, presseansvarlig, Göteborgs Havn AB, +46 70 436 01 51
stefan.stromberg@portgot.se

Ingrid Hansson, presseansvarlig, Stockholms Hamnar, +46 70 770 27 47, ingrid.hansson@stockholmshamnar.se

Links til pressebilleder på Flickr

flic.kr/p/2m4LknS

flic.kr/p/2m4LkqC

flic.kr/p/2m4MNbF

flic.kr/p/2m1NJe8

Topics

Categories

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark