Skip to content
Etableringen af ny krydstogtterminal i København udskydes

Press release -

Etableringen af ny krydstogtterminal i København udskydes

PRESSEMEDDELELSE 

Malmö/København 29. maj 2020

Et markant ændret krydstogtmarked, som følge af coronakrisen, betyder, at Copenhagen Malmö Port (CMP) udskyder etableringen af en ellers planlagt ny krydstogtterminal på Oceankaj i Københavns Nordhavn.

Med udsigterne til en sund vækst på det københavnske krydstogtmarked påbegyndte CMP i slutningen af sidste år udbudsprocessen for etableringen af en ny krydstogtterminal, der efter planen skulle stå færdig i 2022. Men på grund af coronakrisens negative effekter på det globale krydstogtmarked, som gør det svært at forudse, hvornår markedet normaliseres igen, annulleres den igangværende udbudsproces, og terminalen udskydes på ubestemt tid.

- Det er naturligvis utroligt beklageligt, også over for de involverede parter i udbudsprocessen, at investeringen i en ny krydstogtterminal udskydes. Indtil for nogle måneder siden så vi ind i et sundt 2020 med et rekordstort antal krydstogtanløb og med knap en million gæster til København. Men med coronakrisens indtog er der sat en pludselig prop i den globale vækst – også i København, hvor prognoserne peger på, at krydstogtsæsonen 2020 aflyses helt, efterfulgt af en vis usikkerhed det næste års tid. Den nye terminal skulle stadfæste Københavns position som hub for krydstogtturisme i Nordeuropa, men nu må vi vente på, at situationen vender, og vi igen kan fokusere på at udvikle en bæredygtig krydstogtturisme til gavn for hele regionen, udtaler Barbara Scheel Agersnap, CEO for Copenhagen Malmö Port.

Sidste år genererede krydstogtturismen en omsætning på 735 MDKK i Hovedstadsregionen og omkring 2400 fuldtidsbeskæftigede på tværs af hele Danmark – størstedelen i København.

Når der igen tegner sig et klart billede af krydstogtindustriens udvikling, vil CMP tage stilling til, hvornår processen for en ny krydstogtterminal skal igangsættes på ny.

For yderligere information venligst kontakt:
Ulrika Prytz Rugfelt, PR & Corporate Communications Manager, Copenhagen Malmö Port AB E-mail: ulrika.prytz@cmport.com, telefon: +46 (0)70 252 00 98.

Topics

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark