Skip to content
Årets første krydstogtskibe besøger Københavns Havn

Press release -

Årets første krydstogtskibe besøger Københavns Havn

Efter lang tids venten besøgersæsonens første krydstogtskibe København i weekenden. Der er i første omgang tale om såkaldte blue cruises, hvor passagererne ikke går i land, men ser byen fra søsiden. Copenhagen Malmö Port (CMP) håber, at krydstogtturisterne snart får lov til at besøge byen igen som en del af næste fase i den gradvise åbning for rejseaktiviteter.

Der har været ekstra god plads i Københavns Havn og CMP’s krydstogtterminaler, siden krydstogtindustrien sidste år lukkede ned som følge af coronapandemien og de dertilhørende rejserestriktioner. Sidste års sæson blev aflyst, men det er CMP’s forhåbning, at der kommer flere krydstogtskibe denne sæson, trods fortsatte usikkerheder. I første omgang bliver det dog i form af blue cruises, når M/S Mein Schiff 1 (TUI) aflægger et kort visit ved Langelinie på lørdag d. 5. juni, før M/S Hanseatic Inspiration (Hapag-Lloyd Cruises) anløber søndag d. 6. juni.

Skibene har mulighed for at lave et teknisk anløb, det vil sige komme af med eksempelvis affald og spildevand eller få ny proviantering, men passagerne får ikke mulighed for at gå i land. Begge skibe kommer fra Tyskland og er på rundrejse i Østersøen med primært tyske gæster.

-Det er naturligvis glædeligt, at vi endelig får krydstogtskibe at se i Københavns Havn igen. Vi vil selvfølgelig foretrække, at det var med passagerer i land, da byen længes efter turister, men det er forhåbentlig næste skridt. CMP har arbejdet intensivt med branchen og myndighederne for at sikre en sikker genstart af krydstogt, og vi i havnen er klar til at tage imod alle former for krydstogtanløb og afvikle dem under trygge rammer, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO i Copenhagen Malmö Port.

Med henblik på at sikre en tryg opstart af krydstogtindustrien opererer både havnen og rederierne med sundhedsprotokoller, der harmonerer med de retningslinjer, som bl.a. European Maritime Safety Agency (EMSA) og de nationale myndigheder har lagt frem. Det betyder blandt andet, at både passagerer og besætning skal fremvise flere negative COVID-19-tests før ombordstigning, og at skibene sejler med et begrænset antal passagerer, hvilket giver mulighed for øget afstand ombord.

For yderligere information, kontakt venligst:
Ulrika Prytz Rugfelt, PR & Corporate Communications Manager, Copenhagen Malmö Port AB
E-mail: ulrika.prytz@cmport.com, Telephone: +46 702 52 00 98

Categories

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark