Skip to content
Udbudsprocessen for ny krydstogtterminal er igangsat

News -

Udbudsprocessen for ny krydstogtterminal er igangsat

I dag bliver udbudsmaterialet offentliggjort i forbindelse med den nye krydstogtterminal i København.

- Det er en vigtig milepæl for os, når den offentlige udbudsproces for den nye krydstogtterminal i København igangsættes. Vi håber på stor interesse og vurderer, at der er mange entreprenører, der gerne vil være en del af projektet og med til at bygge en ny, topmoderne krydstogtterminal. Allerede i slutningen af januar ved vi, hvilke entreprenører der har prækvalificeret sig, og i maj annonceres vinderen, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO for Copenhagen Malmö Port.

Terminalen etableres i to etaper på ca. 10.000 kvadratmeter med kapacitet til 5.000 passagerer. Landingsbroer vil give passagererne en sikker transfer mellem skib og den nye terminal, og der anlægges parkeringspladser og veje ved terminalen. Den nye terminal vil være DGNB-certificeret, som er et anerkendt internationalt system for bæredygtige og grønne byggerier. Derudover bliver terminalen forberedt på at kunne tilslutte skibene til landstrøm, ligesom det allerede er tilfældet med de eksisterende krydstogtterminaler på Oceankaj.

De eksisterende terminaler på Oceankaj vil fortsat blive anvendt. I takt med at et stigende antal passagerer vælger at besøge København, og fartøjerne bliver større og større, vil den nye terminal skulle være i stand til at imødekomme fremtidens behov. Målet er, at den er klar og åbnes op til krydstogtsæsonen 2022.

Klik her for at læse udbudsmaterialet (TN-nummer TN968906A)

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark