Skip to content
Nyt rekordår for krydstogter

News -

Nyt rekordår for krydstogter

Når krydstogtsæsonen sammenfattes, fortsætter CMP med at sætte rekorder. Årets højdespringer er Visby, hvor antallet af anløb steg med 40 procent. Samtidig befæster København sin position som Nordeuropas største destination.

Krydstogttrafikken har længe været et af CMP's mest ekspansive områder. 2019-sæsonen er ingen undtagelse. Tværtimod! Det blev til en ny all time high med 465 anløb i København, Visby og Malmø.

- Jeg er særligt godt tilfreds med udviklingen i Visby, hvor vi havde 100 anløb. Året før lå tallet på 70, konstaterer Henrik Ahlkvist, Head of Cruise & Ferries hos CMP. Den stærke udvikling fortsætter desuden i 2020, hvor Visby tager imod hele 136 anløb.

København er og bliver den største destination. Ikke bare hos CMP, men i hele Nordeuropa. Når sæsonen 2019 afsluttes, har byen taget imod 350 anløb. Malmø er CMP's mindste destination og tog i år imod 13 anløb.

Stadig større skibe
I løbet af 2020 ventes København at tage imod omtrent samme antal anløb som i 2019. Alligevel stiger antallet af passagerer med omkring 100 000, eftersom skibene er større. Dermed ventes CMP for første gang at tage imod en million passagerer alene i København.

En naturlig del af udviklingen er håndteringen af forskellige bæredygtighedsspørgsmål. Sammen med 29 andre krydstogtdestinationer fremlagde CMP i maj et manifest med henblik på at reducere emissionerne i havne og havnebyer i Østersøregionen. Parallelt med denne større fælles indsats har miljøarbejdet udviklet sig i København i 2019.

- I dag benytter vi udelukkende eldrevne trucks på kajerne, og ved hjælp af ny teknik har vi effektiviseret affaldshåndteringen, hvilket har reduceret transporterne. Begge disse tiltag fører således til mindre emissioner, fortæller Henrik Ahlkvist.

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark