News -
Innovativ inspektion
En vigtig del af vores arbejde er den kontinuerlige inspektion af vores kajer. Kajinspektionen udføres typisk fra et fartøj, hvor man fra havsiden kan kontrollere, at kajerne er i god stand. Sidste gang det var tid til at tjekke kajerne i Norra hamnen i Malmø valgte vi dog at afprøve en ny, innovativ måde at udføre inspektionen på. Med hjælp fra vores dronepilot fra NCC blev kajerne i stedet inspiceret fra oven.
Fra et vedligeholdelsesmæssigt perspektiv er der et stort potentiale i brugen af droner.
- Ud over at se, at kajerne er i godkendt stand, er det muligt at bruge droner til at inspicere hustage, toppen af master og kontrollere telte i bulkhavnen, forklarer Anders Calmstedt, chef for drift og vedligeholdelse.
Anders er positiv over for brugen af droner og forklarer, at det giver os mulighed for at se ting, vi måske ellers havde overset.
- Vi kommer helt sikkert til at bruge droner igen. Det er omkostningseffektivt og giver os mulighed for at se virksomheden fra en helt ny vinkel, konkluderer han.