News -
En travl krydstogtsæson i 2023 for Copenhagen Malmö Port
Krydstogtsæsonen for Copenhagen Malmö Port (CMP) er begyndt – 432 anløb forventes i løbet af året til København, Malmö og Visby, inklusive 122 turnarounds og 10 jule-/nytårsanløb.
Anløbet af ekspeditionskrydstogtskibet Ocean Nova til Nordre Toldbod i København markerer årets første krydstogtsanløb. Ocean Nova ankommer til København med 70 passagerer og 70 besætningsmedlemmer. Skibet forlader København den 15. april med sejler mod Aarhus.
I løbet af sæsonen forventer CMP i alt 432 anløb: 290 i København, 136 i Visby og 6 i Malmø. Af disse anløb er 122 turnaround-anløb, hvor en gruppe passagerer stiger af og en anden gruppe stiger på skibet, og CMP forventer desuden 10 krydstogtanløb omkring jul og nytår.
I løbet af 2023-sæsonen vil flere skibe anløbe CMP for første gang, hvilket markeres med den traditionelle udveksling af plaketter mellem skib og havn. I alt 9 skibe vil have førsteanløb i 2023: 6 i København, 3 i Visby og 1 i Malmø. En særlig begivenhed i krydstogtsæsonen 2023 bliver navngivningsceremonien for MSC Cruises’ helt nye og miljømæssigt avancerede krydstogtskib MSC Euribia, der finder sted den 8. juni i København.
”Igen er vores tre nordiske krydstogtdestinationer København, Visby og Malmø populære blandt både krydstogtsgæster og krydstogtsrederier. Vi glæder os til 432 forventede krydstogtanløb i 2023 og at byde nye skibe velkommen til vores terminaler! Sammen med vores partnere fortsætter vi med vores bestræbelser på at bidrage til en succesfuld og mere bæredygtig krydstogtindustri,” siger Luis de Carvalho, CMP’s Commercial Cruise Director.