News -
CMP’s bæredygtighedsregnskab
For første gang publicerer Copenhagen Malmö Port, CMP, en bæredygtighedsrapport. Bæredygtighedsperspektivet har længe været en naturlig del af CMP’s virksomhed og indgår kontinuerligt i debatten i både branchen og i samfundet generelt. Det gælder både miljøspørgsmål og bæredygtighed i samfundsengagement og socialt ansvar. Nu har vi samlet det vigtigste arbejde i en rapport.
For CMP er der lønsomhedsmæssige aspekter i at arbejde med bæredygtighed. Et konkret eksempel er, hvordan CMP beregner nye investeringer, blandt andet i vedligeholdelsesaktiviteter. Vores erfaring viser med al tydelighed, at det lønner sig mange gange at satse på langsigtede og forebyggende løsninger.
- Selvom CMP længe har arbejdet med bæredygtighedsspørgsmål ønsker vi at positionere os endnu bedre. Virksomheden er gennemsyret af vores værdier respekt, ambition og fællesskab, og det gælder også vores arbejde med bæredygtighed, hvor vi gør alt, hvad vi kan, både på egen hånd og sammen med vores kunder og partnere for at bidrage til at finde effektive og bæredygtige løsninger. Med rapporten om bæredygtighed, som nu er udarbejdet, vil vi gerne vise, at CMP er en bevidst organisation, der konstant tager hensyn til bæredygtighedsaspekterne i forskellige sammenhænge – forretningsmæssigt, socialt og miljømæssigt. Det er på den måde, vi gør en forskel og sikrer, at bæredygtighed er en del af hverdagen, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO for Copenhagen Malmö Port.
Klik her for adgang til bæredygtighedsrapporten på hjemmesiden.