News -
CMP på Logistik & Transport 2018
Også i år deltager CMP i messen Logistik & Transport i Göteborg. Tyngden ligger på markedsføring af Malmö Industrial Park. Til stede på den fælles stand findes desuden Skanska, Catena og Malmö By.
– Vores primære budskab er, at Malmö Industrial Park har en fantastisk god logistisk beliggenhed. Naturligvis husker vi også at præsentere CMP's aktiviteter, fortæller Ann-Charlotte Halldén Åkeson, key account manager, Copenhagen Malmö Port AB.
– Det er tredje år i træk, vi medvirker som udstillere på Logistik & Transport. Med tiden har den udviklet sig til en rigtigt god messe, hvor stadig flere havne og andre nøgleaktører medvirker, fortsætter hun.
Messen gennemføres 5.-7. november og fokuserer på debat, udvikling og udbredelse af det, der kaldes "state-of-the-art-løsninger" på nordiske og globale varestrømme.
– For os handler det ligeledes om at knytte kontakter og lytte til, hvad der sker i branchen, via møderne og besøgene på standen samt gennem de foredrag og konferencer, som bliver gennemført i løbet af de tre messedage, afslutter Ann-Charlotte Halldén Åkeson.
I år er CMP, Skanska, Catena og Malmö By at finde på stand A 03:02 på Logistik & Transport.